Danske dataloger udvikler fleksibelt elnet

Et nyt EU-støttet projekt med navnet Miracle skal gøre elnettet bedre til at håndtere vedvarende energi. Danske dataloger fra Aalborg Universitet deltager også i projektet, der skal være med til at flytte en større del af europæernes samlede strømforbrug over på vedvarende energikilder. Problemet er, at det ikke er muligt bare at skrue op og ned for energiproduktionen fra vindmøller, solceller og bølgekraftanlæg, så udbuddet matcher efterspørgslen. Udbuddet afhænger især af vind og vejr, så fleksibiliteten bliver nødt til at ligge hos forbrugerne

”Det er dyrt at gemme strøm, og derfor skal vi udvikle et effektivt system, som sørger for, at vi bruger energien, når den er der. Jo bedre vi bliver til det, jo mere vedvarende energi kan vi håndtere i netværket. Danmark er i forvejen blandt de lande, som bruger mest vedvarende energi takket være vores vindmøller. Men andelen skal meget højere op både herhjemme og i andre lande, hvis vi skal nå vores klimamål,” siger datalogiprofessor Christian S. Jensen fra Aalborg Universitets Center for Dataintensive Systemer.

Ifølge professorkollegaen Torben Bach Pedersen er der mange konkrete idéer til, hvordan el-forbruget kan flyttes fra tidspunkter, hvor der er stor efterspørgsel, til tidspunkter, hvor der er nok grøn energi til rådighed.

"Opvaskemaskinen kan eksempelvis forsynes med to knapper. Én, som siger start nu, præcis som vi kender det, og én, som starter opvaskemaskinen på det tidspunkt, hvor systemet melder, at strømmen er billigst eller mest miljøvenlig. Så kan jeg som forbruger angive, at jeg gerne vil have strøm til maskinen inden for en given periode så billigt som muligt, alt efter hvilken type forbruger jeg er," forklarer Torben Bach Pedersen.

Projektet skal demonstrere mulighederne med konkrete testopstillinger i Tyskland og Grækenland. I Tyskland er en af samarbejdspartnerne det ydtyske energiselskab Energie Baden-Württemberg AG med millioner af kunder. Tyske forbrugere bliver derfor forsøgspersoner i stor skala, mens en mere afgrænset test i Grækenland vil gå i dybden med bygninger i et mindre lokalområde.

Oplysninger om de enkelte familiers forbrug og behov bliver registreret af avancerede nye målere, og oplysningerne transmitteres løbende til et centralt system, som samtidig skal koordinere med elproducenterne og distributionsselskaberne.

"Vi skal udnytte, at vi i dag kan få mere intelligente data ude fra husene. Teknologien med smarte målere bliver ikke rigtigt udnyttet i dag. Man får dem installeret, så kan aflæses via trådløs forbindelse ude fra vejen. Men de kan bruges til meget mere end det. Folk er vanemennesker, så hvis vi kan forudsige, at den her forbruger bruger strøm på en given måde en given ugedag, kan vi bruge det til at lave bedre planlægning. Normalt siger man, at kundens behov skal tages alvorligt og ikke står til at ændre. Her prøver vi at bruge teknologi til at finde fleksibiliteten i kundens behov," siger Christian S. Jensen.

Princippet med fleksible el-kunder kendes i forvejen fra dele af industrien. Udfordringen for projektet bliver at omsætte det til et system, som også inkluderer alle de private husstande.

"I dag har elværkerne typisk aftaler med stålværker og lignende storkunder, så de i tilfælde af spidsbelastninger kan skrue ned for strømmen til virksomheden i et afgrænset tidsrum, indtil faren for sammenbrud på elnettet er drevet over. Vi vil bruge samme princip på det enkelte hus, men også skalere op til internationalt niveau og flytte rundt på tingene på tværs. Det sjove for os er at lave noget, der kan processere alle de her data og træffe hurtige beslutninger. Hvis vinden pludselig dør hen, og vi ikke får den energi, vi gik ud fra, skal systemet reagere på det," fortæller Torben Bach Pedersen.

Det treårige Miracle-projekt har takket være støtte fra EU's 7. rammeprogram for forskning en samlet økonomisk ramme på næsten 33 millioner kroner. EU giver godt 22 millioner kroner, mens projektpartnerne selv indskyder resten i medfinansiering.