Kamera-revolution giver levende billeder i filmkvalitet
At lave video med sit digitale spejlreflekskamera er blevet populært, og selv om der trods alt ikke er tale om en camcorder, er kvaliteten forrygende. Men der er også ulemper.
Större text
Mindre text
Skriv ut artikel
Tipsa en vän
Det at kunne forevige sin omverden i levende billeder er i dag et must. Se bare på, hvad en moderne biltelefon kan i dag. Da camcordere i mange år har kunnet tage stillbilleder, er det derfor også kun naturligt, at stillbilledkameraet kan optage video.
Kigger man på kompaktkameraerne, har de længe kunnet optage små videosekvenser, typisk i VGA-kvalitet, men det nye er, at det digitale spejlreflekskamera nu også kan optage video - oven i købet i en kvalitet, som ikke tidligere er set.
Godt nok praler nogle af de moderne mobiltelefoner af, at de kan optage video i fornem HD-kvalitet, men - ganske som med kvaliteten i stillbilleder - skal de flotte reklameslogans tages med et endog stort gran salt, idet det siger sig selv, at minimalistisk sensorstørrelse og en formstøbt plastikdut som objektiv sætter kvalitetsmæssige begrænsninger.
Topkvalitet med fullframe
Hvis man ønsker perfekt video og stillbilleder i fornuftig kvalitet, skal man vælge en camcorder, men ønsker man både stillbilleder og video i topkvalitet, bør man faktisk vælge et DSLR-kamera. Dog skal man være opmærksom på, at DSLR-kameraet sådan rent ergonomisk ikke er en camcorder og desuden kræver mængder af ekstraudstyr for at fungere optimalt.
Kvalitetsmæssigt er der imidlertid ikke en finger at sætte på videooptagelserne - især ikke hvis man kigger på optagelser lavet med Nikon D3s og Canon EOS-5D, der er fullframe kameraer, det vil sige har sensor i fuldt 35 mm. format. Af uransagelige årsager har Nikon dog valgt at optage i 720p i stedet for 1080p, som Canon optager i, hvilket ikke er optimal udnyttelse af sensorens kapacitet.
Men ønsker du højkvalitets HD-video med fuld kontrol over indstillingsmuligheder og dybdeskarphed, er der ingen vej uden om DSLR - så glem mobilen og glem kompaktkameraet, som i dag også ofte praler med HD-ydelse.
Ren kult på NAB
Video optaget med DSLR blev for alvor kult for et år siden på broadcastmessen NAB i Las Vegas, hvor der var tyk kødrand omkring Canons stand for at se det dengang nylancerede EOS-5D i aktion.
Professionel video med DSLR blev taget imod med kyshånd af mange filmfotografer, og det skyldes dels, at man nu kan komme i gang med at producere video i topkvalitet til en fornuftig pris, dels - og det er vel nok et af de vigtigste argumenter - at man kan anvende sine eksisterende DSLR-objektiver og dermed arbejde optimalt med dybdeskarpheden.
Det kan være en begrænsning med den traditionelle camcorderteknologi, med mindre man investerer i en dyr adapter og kostbare filmobjektiver, men sætter man f.eks. en god tele på sin DSLR, er der principielt ingen forskel på at tage stillbilleder eller optage video - mulighederne for at arbejde med blænden er præcis de samme.
Fuld manuel kontrol
Ligeledes er det blevet muligt at styre alle andre funktioner manuelt også, det vil sige f.eks. eksponeringskontrol, hvidbalance etc., og seneste skud på stammen er Canons opgradering til EOS-5D Mark II, der gør det muligt for brugeren at vælge mellem 24 og 25 frames i sekundet.
Firmwareopgraderingen har været efterspurgt af mange, idet 24 eller 25 frames i sekundet er langt mere kompatibel med europæiske redigeringssystemer end de 30 frames i sekundet, EOS 5D Mark II oprindelig er født med og som er standard på de amerikanske og asiatiske markeder.
Med tilføjelsen af de nye framerates udvides kameraets videopotentiale og gør det muligt at optage 1080p video i fuld HD-kvalitet med 24 fps (23.976 fps), som er det perfekte valg til film- og broadcastbrug. Der er desuden support for 25 fps både i 1920x1080 og 640x480, der gør det muligt at optage i broadcastkvalitet i PAL-standard.
Formatmæssige forskelle
Formatmæssigt har Canon valgt at satse på Quicktime, der lagrer filerne i MOV-format, mens Nikon har valgt at satse på Motion JPEG, der lagrer filerne i AVI-format. Kvalitetsmæssigt er det ikke fordi, man kan slå det ene format oven i hovedet med det andet, for begge klarer opgaven glimrende, men problemet er bare, at Motion JPEG kan være en redigeringsmæssig udfordring, f.eks. i Adobe Premiere Pro.
Men en af de største udfordringer ved at skulle anvende et DSLR-kamera som videokamera er ergonomien. Lige så håndrigtigt kameraet er til optagelse af stillfotos, lige så besværligt er det til optagelse af video,
For det første er der typisk ikke noget, som hedder autofokus på et DSLR-kamera, når der optages video. Det betyder, at hvis motivet flytter sig, og det har motiver det jo med at gøre, skal man manuelt trykke på kameraets AF-ON knap, hver gang fokus skal justeres.
Brug ekstern mikrofon
Det kunne for så vidt være til at leve med, hvis ikke det var fordi, støjen fra fokuseringsmotoren går direkte ind i optagelsen som en stærkt generende lyd. Der er kun én måde at komme ud over det på, nemlig ved at anskaffe en rig til manuel betjening af fokus og zoom. Det er et snedigt system med drejeknapper forsynet med gearhjulsudveksling.
Glem i øvrigt alt om at optage lyd ved hjælp af kameraets indbyggede mikrofon. Den er komplet ubrugelig. Alle profesionelle DSLR-kameraer har stik for tilslutning af en ekstern mikrofon.
Til professionel brug vil man normalt benytte mikrofoner med XLR-stik, men til blandt andre Canon EOS-5D kan man få en ekstern lydboks med XLR-indgang, som blot monteres i bunden af kamerahuset. I øvrigt giver den seneste firmwareopgradering desuden mulighed for bedre styring af lydniveauet, lige som frekvensniveauet er øget fra 44.1 KHz til 48 KHz.
Dyrt ekstraudstyr
Mængden af andre former for avanceret ekstraudstyr til DSLR-kameraet er omfattende lige fra matteboxe til skulderbårne rigs, men man skal være klar over, at det bestemt ikke er gratis, og selv om selve videokvaliteten er fremragende, ryger trods alt en del af fidusen ved en af de andre store fordele ved DLSR-kameraet, nemlig at det er kompakt, i takt med at man monterer ekstra grej på.
Muligheden for at arbejde med fullframesensor og fornem dybdeskarphed opvejer imidlertid ulemperne for mange, og konklusionen er, at DSLR langt hen ad vejen kan løse rigtig mange opgaver, men at man skal tænke sig godt om, inden man vælger det ”hotte”, eller man vælger den traditionelle camcorder.
Ingen tvivl om, at DSLR-kvaliteten er god, også god nok til spillefilmsproduktion, men vejen ad hvilken man når til det færdige resultat er lidt mere snørklet, også redigeringsmæssigt.
Se mere her:
http://www.youtube.com/user/iamnikon
